Råvarer
4 min læsetid

Guide: Søde kartofler

Læs GoGetGreens komplette guide til at dyrke og tilberede søde kartofler her.
Skrevet af
Michala H. Christensen
Udgivet den
3/2/25
Kopier link
wwww.gogetgreen.dk/blog/guide-sode-kartofler

Indholdsfortegnelse

Søde kartofler

Søde kartofler stammer oprindeligt fra Ecuador, men dyrkes i dag i alle lande hvor klimaet tillader det. Dansk sommer kan være lidt i den kølige ende for planten, men du kan sagtens lykkes med at dyrke den haven. Hvis den skal trives optimalt anbefaler vi dog varmt drivhus.

Sød kartoffel hedder ipomoea batatas på latin og kaldes derfor også nogle steder batat på dansk

Den søde kartoffel er en rodfrugt der tilhører snerlefamilien og både rødder og blade kan spises når de er tilberedt

Kødet fra søde kartofler kan variere over orange, gul og violet, mens skrællen kan være brun, orange eller rød, men de smager alle sammen nogenlunde ens

Dyrkning

En enkelt sød kartoffel kan potentielt give rigtig mange planter, men nogle gange spirer en knold ikke, så sæt hellere en ekstra for meget i gang, for at være sikker.

Søde kartofler formeres ved spiring. Start spiringen i januar eller februar.

Køb dine søde kartofler i GoGetGreen-appen, i supermarkedet eller på planteskoler.

Spiring

En sød kartoffel kan spire både liggende og stående. Prøv dig frem og find din egen favorit-metode:

Metode 1: Stående spiring:

Stik 3-4 tynde træpinde  (jeg bruger knækkede grillpinde) i den søde kartoffel, så de danner et bælte rundt om midten hvor den er bredest.

Find et glas eller potte i passende størrelse og stil den søde kartoffel ned i glasset, så den hænger i pindene på kanten.

Fyld vand i glasset, stil dem lyst og sørg for at de ikke løber tør for vand.

 

Metode 2: Liggende spiring:

Læg roden vandret i en bakke med jord og dæk så ca. 1/3 af knolden med jord. Vand jævnligt, men pas på med overvanding, da roden godt kan rådne

Plant spirerne

Når de nye skud har fået minimum 3 blade, vrides de af helt nede ved bunden og sættes i et glas vand.

Efter få dage vil skuddet udvikle rødder og kan plantes i potter.

OBS: Da hver af rødderne bliver til en sød kartoffel er det vigtig at give dem god plads, så de ikke vikler sig ind i hinanden eller vokser for tæt. 

Udplantning

Søde kartofler kan dyrkes på friland eller i store potter, men det bedste udbytte opnås ved at dyrke dem i drivhus.

Dine skud kan plantes ud når det er min. 16 grader varmt om dagen - de tåler ikke frost eller kolde nætter

Søde kartofler vokser bedst når det er omkring 24 grader celsius og fuld sol, i en velgødet, løs muld.

Vand jævnligt, men sørg for at vande i dybden, så rødderne søger lige ned i jorden. Hvis du kun vander overfladen af mulden, tvinger du ikke rødderne til at vokse ned i dybden

Støtte

Planten fra sød kartoffel vokser som snerler og vil gerne kravle opad, så overvej at give dem en solid planke, espalier el.l. til at kravle op ad.

De kan også sagtens vokse langs jorden, men det kræver en del plads at lade de lange ranker sprede sig i bredden, så vi anbefaler at have en plan for at hjælpe dem i højden.

Høst
  • Søde kartofler kan høstes, når bladene begynder at miste farve og blive gule
  • Stop vandingen i en uges tid før høst, så jorden tørrer ud, inden du høster. Det giver en bedre holdbarhed under opbevaring
  • Pas på med at beskadige rødderne under opgravning, da det nedsætter holdbarheden.

 

Opbevaring

Søde kartofler kan holde op til 13 måneder, hvis de forberedes og opbevares rigtigt. Lagrings-metoden er lidt krævende og vi er ikke selv lykkes godt med den - men du er velkommen til at prøve. Del meget gerne dine erfaringer med os i kommentarerne.

Lagring

Efter høst skal de søde kartofler ligge til tørre i 7-14 dage ved 30 grader celsius og en luftfugtighed på 85-90%. Dette giver rødderne mulighed for at hele skaderne fra høsten. Derefter skal de opbevares ved 13-15 grader og en luftfugtighed på 90%.

Køleskab

De rå søde kartofler kan opbevares et par uger i køleskabet. Plastikposer skaber kondens der hurtigt giver mug, så brug hellere en papirpose

Fryser

Vi foretrækker at tilberede søde kartofler lige efter høst og fryse dem til brug gennem året. Vi kan ikke anbefale at fryse dem rå. 

Tilberedning

Bagte
  • Bag dem med eller uden skræl, det hele kan spises
  • Skær dem i tern, lag dem i et ovnfast fad eller på bagepapir, dryp evt. med olie og krydderier, bag dem ved 180 grader til de er møre og let gyldne og brug dem lune i salater og poke bowls

Kogte

Kogt sød kartoffel fryser godt. Skær kartoflerne ud i jævne stykker, kog dem, og frys dem ned, så kan du løbende tage en portion op og bruge til fx:

  • Mos og pure
  • Tærte-fyld
  • Hemmelig ingrediens i brownies
  • Blendet med bouillon som suppe

Fritter

Skær dem i tynde stænger, dryp evt. med olie, drys med dit eget valg af smagsgivere som salt, peber, krydderier og urter, og bag dem ved cirka 180 gr. til de begynder at tage farve. Søde kartoffel-fritter bliver ikke så sprøde almindelige kartoffel fritter, men de smager fantastisk.

Blade

Brug bladene som spinat. De bliver flotte blanke når de tilberedes og lyser op i en gryderet.

Sundhed

Søde kartofler har et højt indhold af A-, C- og E vitamin, kulhydrater, kostfibre og antioxidanter. Derudover bidrager de bl.a. med calcium, jern, B6 og magnesium.

Del gerne dine bedste dyrkningstips og opskrifter med søde kartofler i kommentarerne

Download GoGetGreen app

App Store ikon. Du kan hente GoGetGreen-appen gratis i App Store og finde lokale vejboder eller sælge dine hjemmedyrkede skatte som frugt, grønt, blomster og meget mere.Google Play ikon. Du kan hente GoGetGreen-appen gratis i Google Play og finde lokale vejboder eller sælge dine hjemmedyrkede skatte som frugt, grønt, blomster og meget mere.
Del dine tanker om dette blogindlæg
0 kommentar
med din blogprofil eller opret bruger for at kommentere på indlæg.
Bemærk: Din GoGetGreen-appprofil kan ikke bruges her.
Vi har modtaget din kommentar.
Den vil være synlig, når den er blevet godkendt af en administrator.
Ups! Noget gik galt under indsendelsen af formularen.
Bruger
6 timer siden
Slet

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.

SvarAnnuller
med din blogprofil eller opret bruger for at kommentere på indlæg.
Bemærk: Din GoGetGreen-appprofil kan ikke bruges her.
Vi har modtaget din kommentar.
Den vil være synlig, når den er blevet godkendt af en administrator.
Ups! Noget gik galt under indsendelsen af formularen.
Bruger
6 timer siden
Slet

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.

SvarAnnuller
med din blogprofil eller opret bruger for at kommentere på indlæg.
Bemærk: Din GoGetGreen-appprofil kan ikke bruges her.
Vi har modtaget din kommentar.
Den vil være synlig, når den er blevet godkendt af en administrator.
Ups! Noget gik galt under indsendelsen af formularen.